hdjav.club

Lejrtur 21/22

Lejrtur 21/22

Vi er vilde med lejrtur

Onsdag d. 1/9 summede Ladelund af aktivitet, da alle elever og lærere var klar til at tage på lejrtur. Solen stod højt på himlen og det tegnede til at de tre dage i telt ville komme til at foregå i super godt vejr.

Stemningen var en blanding af spænding, glæde og måske også en vis nervøsitet for den 30 km lange cykeltur der ventede inden man kunne lægge sig i teltet og slappe af. Heldigvis viste alle storform og cykelturen var overstået inden den rigtig var begyndt.

Dagene bød på en væld af aktiviteter, fiskeri i å og sø, sejlads på trækfærge, lerdueskydning, mad over bål og ikke mindst en masse hygge og snak.

Fredag morgen efter to dage på lejr, gik turen hjem igen, hvor der ventede pizza i spisesalen.

Lejrturen er vigtig, fordi den er med til at give eleverne et stærkt fællesskab. Når der er et stærkt fællesskab er eleverne også gode til at vise hinanden hensyn og tage ansvar for hinanden.