hdjav.club

Almindelig dag

Hverdagen

EN ALMINDELIG DAG PÅ LADELUND

Selvom vi har mange anderledes dage og uger på efterskolen, er hverdagen med almindeligt skema jo også en vigtig del af dit efterskoleophold.

Vi starter hver morgen med fælles morgenmad og morgensamling. Morgensamlingen står lærerne for, og vi starter altid med en sang. Efter morgensamlingen er der undervisning i klasserne.

07.00-07.30: Morgenmad
07.30-07.50: Rengøring
07.50-08.15: Morgensamling

Den daglige undervisning foregår i stamklasserne i vores forskellige undervisningslokaler. Det meste af vores boglige undervisning ligger om formiddagen. Vi har en halv times pause, hvor der er lidt forfriskning til jer.’

08.15-10.00: Undervisning
10.30-12.15: Undervisning

Ved middagstid går vi i spisesalen til frokost, hvor der serveres varm mad. Der er altid tre elever i køkkenet, som hjælper med at tilberede maden. Man har faste pladser i spisesalen til de forskellige måltider, og der bliver byttet pladser et par gange i løbet af året.

12.15-12.45: Frokost

Undervisningen fortsætter og efter kl. 14 ligger der typisk linjefag. Så det er her, du kan komme i stalden, ud og spille fodbold eller komme i kunst og male et billede.

13.15-15.00: Undervisning
15.15-17.00: Undervisning

Vi har undervisning hele eftermiddagen og går til aftensmad kl 17.30. Her bliver der også givet beskeder i forhold til aftenens program og aktiviteter. Efter maden er der den daglige rengøring, hvorefter der er stilletime.

17.30: Aftensmad

Der er stilletime hver dag fra 18.30-19.30. Stilletime betyder simpelthen, at der ro på skolen, så der mulighed for at lave lektier, hvile sig eller bare hyggesnakke med sin værelseskammerat. Man kan sidde på sit eget værelse eller gå i lektie-cafe, hvor der altid er en lærer, som kan hjælpe med tingene, hvis du har brug for det. Det er også her I kan mødes og lave gruppearbejde.

Efter stilletimen har du fri og kan benytte skolen værksteder og andre faciliteter. Der er aftenkaffe hver aften, hvis du har lyst. kl.22.00 på din gang, kl. 22:15 er der klargøring til nat og kl.22.30 på dit værelse, hvor lærerne kommer og siger godnat.

03.03.2024

Vejledning på LE

30.01.2024

Skitur

08.12.2023

Teateruge