Her i september måned kan vejret være en smule ustadigt og truende for en stor flok, der skal af sted på lejrtur. Heldigvis viste efteråret sig fra sin bedste side, da vi i år prøvede et nyt koncept af for lejrturen: nemlig at tage af sted klassevis. Lejrturen er vigtig, fordi den er med til at give eleverne et stærkt fællesskab, som også starter ude i klasserne, med de kammerater man er mest sammen med i skoletiden.
Stemningen var en blanding af spænding, glæde og måske også en vis nervøsitet for den lange tur der ventede inden man kunne lægge sig i teltet og slappe af. For nogle klasser foregik den til fods – for andre på cykel.
De to dage bød på et væld af forskellige aktiviteter: bl.a. fiskeri i å og sø, badning, kanosejlads, golf, samarbejdsøvelser, mad og sang ved bålet og ikke mindst en masse hygge og snak.
Fredag morgen vågnede alle op i deres egne senge på Laden, inden vi satte ind med en hård slutspurt: dagen bød nemlig på mudrace, hvor klasserne dystede i mudder, halm og koldt vand, inden en forlænget weekend ventede derhjemme.
Tak for en skøn tur!