Vi er en moderne grundtvigsk almendannende efterskole, hvor vi vægter udvikling, ansvar og nærvær i det forpligtende fællesskab. Vi vægter, med udgangspunkt i det hele menneske, kreative, praktiske og teoretiske aktiviteter ligeværdigt. Vi er en boglig skole med sang, gymnastik, fortælletimer og masser af sjove fælles oplevelser.
Efterskole og fællesskab er 2 ord som hænger godt sammen. På Ladelund Efterskole bruger vi gymnastikken, som et sted hvor alle elever er samlet, hygger, griner, sveder og har det sjovt.
Alle tidligere elever er automatisk medlem af elevforeningen, hvis du oplyser os din mailadresse. du vil modtage nyhedsbreve og andet fra skolen på mail og på facebook og du får også invitationer til diverse arrangementer. På den måde er du med til stadig at støtte skolen.
Ladelund Efterskole er den brede skole – det betyder at du har mulighed for at vælge en lang række linjefag. Der er fem linjer og hver linje indeholder en række forskellige linjefag. Faktisk kan du vælge helt op til 10 forskellige linjefag i løbet af et år.
Skoleåret er inddelt i 4 perioder og i hver periode kan du vælge to linjefag, der hver har 4 timer om ugen. Du kan sammensætte dine linjefag efter interesse, men det kan også være spændende at prøve et fag, som du slet ikke kender til.
Elever med egen hest kan vælge at have ridning hele året. Har du ikke egen hest kan du forvente at få ridning på en lånt hest i mindst to perioder.