hdjav.club

Udtryk

Linjefag

Udtryk

Udtryk er for dig der kan lide at være kreativ hvad enten det er med musikken, men hænderne i kunstlokalet eller med kameraet. Inden for udtryk udbyder vi et udvalg af fag, som har udgangspunkt i praktisk-musisk-kreative processer og som har rødder i kunstens udtryksformer; både musik, billedkunst, film-, scene- og lydkunst. Eleverne vil både blive præsenteret for nye teknikker til at udtrykke sig igennem – digitale som analoge – og udviklingen af deres kreativitet og skabertrang er omdrejningspunktet for undervisningen. I udtryk lader vi os inspirere af andres ideer og værker, men skal også prøve teknikker og processer af på egen krop. Udtryksfagene henvender sig til dig, som kan lide at udtrykke dig og være kreativ. Til dig som er nørdet, eller gerne vil prøve nye teknikker og ideer af eller som har lyst til at stå på en scene og fyre den af.

Masser af aktiviteter

FACTS OM LINJEFAGET

Herunder kan du læse om vores faciliteter samt de specielle oplevelser der er i løbet af året.

Vi råder over to veludstyrede musiklokaler, hvor der mellem dem er et lydstudie med Mac-computer hvor vi bruger Logic til at mine musikken med. Derudover har vi et stort PA-anlæg, monitorer og en 32 kanals mixer, som vi bruger til forskellige arrangementer – f.eks. Ladelund Rock. I fritiden er musiklokalerne altid til rådighed, så du kan øve med dit band.

I medie har vi bl.a. et produktionslokale samt et studie med greenscreen-rum. Vores udstyrsliste er efterhånden lang og rummer gear og grej, som kan bruges både af den garvede og den utrænede medieelev. Produktionslokalet er indrettet sådan, at hver medieelev kan arbejde selvstændigt med sine projekter.

Til de billedkunstneriske udfoldelser har vi to store, sammenhængende lokaler, som både lægger op til fælles diskussioner og ideprocesser, såvel som individuelle projekter. Her kan du arbejde med maleri, tegning, syning, keramik, tryk, collage men også lave større installationer. Kunstlokalet er et åbent værksted, men hele skolen er vores lærred og legeplads.

Vi har hvert år en stor indendørs musikfestival, hvor vi opstiller stort musikanlæg og inviterer andre skoler og bands til at komme og spille. Her er det musikeleverne, der står for al opsætning, mix af lyd og også musik på scenen. Medieeleverne arbejder med plakater m.m. til arrangementet og  står også for at dokumenterer hele eventet og livestreamer koncerterne.

 

I januar måned deltager vi i et weekend arrangement på Lunderskov Efterskole. Det er en kortfilmsfestival hvor vi indsender vores egne producerede kortfilm til festivalen. derudover er der undervisning i forskellige emner inder for filmproduktion som eleverne kan deltage i. Fx. lyssætning, skuespil, manuskript m.m.

Sammensæt dit eget skema

Du vælger selv

På Ladelund Efterskole tilbyder vi 5 forskellige linjer hvori du frit kan vælge dine fag. Det giver dig en unik mulighed for at sammensætte din egen hverdag. Du kan derfor eksempelvis arbejde med medier og ride på heste i samme periode.

 

Se oversigt over fag

03.03.2024

Vejledning på LE

30.01.2024

Skitur

08.12.2023

Teateruge