hdjav.club

Udeliv

Linjefag

Udeliv

Inden for Udeliv udbyder vi et udvalg af fag som har udgangspunkt i den nordiske friluftstradition Det handler om at være udenfor, og det handler om at blive klogere på sig selv, sin krop og sine grænser. I nogle fag vil eleverne få grundlæggende friluftsfærdigheder, så som at holde sig mæt, tør og varm og i andre fag vil eleverne tilstræbe sig specifikke færdigheder inden for et område som i f.eks. Klatring, Jagt eller MTB. I Udeliv arbejder vi med udvikling af egne færdigheder igennem samarbejde og fællesskab. Eleverne har mulighed for at opnå specifikke brugbare beviser, så som jagttegn og klatrebeviser, ligesom de vil blive tilbudt at deltage i diverse konkurrencer.

Masser af aktiviteter

FACTS OM LINJEFAGET

Vi kræver ingen forudgående færdigheder, men du skal have lysten til at deltage i de forskellige aktiviteter og til at blive udfordret. Vi opholder os udendørs hele året og forventer du har tøj med til altslags vejr. I forbindelse med linjedage skal du medbringe sovepose, liggeunderlag og varmt tøj.

Skolen råder over flere fine friluftslokaler blandt andet friluftslokalet som er vores samlingspunkt og hvor alt vores udstyr opbevares. Friluftshaven bag dette lokale er anlagt med friluftskøkkenet hvor pizzaovn, bålkomfur og bålkar er indbygget. Derudover har skolen et stort bålhus i skolens have, samt to shelters ca. 100 m. fra skolen i en mindre anlagt skov.

Skolen er placeret i nærheden flere gode ”singletrack” spor, og har ikke langt diverse vandfaciliteter som å og sø. Derudover råder skolen over egen klatrevæg, og er i forbindelse med klatring også tilknyttet Kolding klatreklub.

Ved undervisningens start i jagttegn kan du låne bogen ”Jagttegn”, der er godkendt af Miljø- og Fødevareministeriet til undervisning i jagttegn. Skolen råder over de vildtfigurer, der benyttes til afstandsbedømmelse ved den praktiske del af jagtprøven. Der øves våbenhåndtering på Vejen Jagtforenings skydebane 5 km. fra skole.

Naturligvis tager Udeliv på friluftstur i disse dage – det er med fokus på primitiv overnatning i shelters eller i skolens lavuer. Programmet i disse dage varierer, men vi bestræber os på at lave ture, hvor der både er plads til udfordringer og hygge ved bålet. Udfordringerne kan være kajakture, MTB, surfing, klatring, rappelling eller et adventurerace.

Med god inspiration fra tv-programmet Nak & Æd laver vi en fantastisk weekend på skolens shelterplads. Der er garanti for en god og grænseoverskridende oplevelse

Sammensæt dit eget skema

Du vælger selv

På Ladelund Efterskole tilbyder vi 5 forskellige linjer hvori du frit kan vælge dine fag. Det giver dig en unik mulighed for at sammensætte din egen hverdag. Du kan derfor eksempelvis arbejde med medier og ride på heste i samme periode.

 

Se oversigt over fag

03.03.2024

Vejledning på LE

30.01.2024

Skitur

08.12.2023

Teateruge