hdjav.club

Teateruge

Én uge - én musical

Teateruge

Eleverne på Ladelund har i sidste uge arbejdet non stop fra fredag til fredag, for at få årets forestilling “Et Hundeliv” op at stå. Der har været drøn på, og alle elevers bidrag har været nødvendige, for at få det hele til at køre. De har været engageret som henholdsvis skuespillere og sangere, musikere, scene- og kulissebyggere, dansere, kostumierer, medie- og pr-folk, lys- og lydansvarlige og ikke mindst kokke! Teaterugen er en uge, hvor man som elev kan få flyttet sine grænser, prøve sig selv af, og dyrke nogle af de ting man brænder særligt for.

Arbejdet begyndte fredag morgen, og den følgende torsdag kunne vi åbne dørene for vores naboefterskoler Askov og Skibelund, til den store premiere. Fredag formiddag havde vi besøg af bedsteforældre til årgang 19/20 samt elever fra 6. klasse på Askov Malt Skole, inden vi sluttede af med den store finale for forældre og søskende fredag aften.

Vi siger tak for nogle forrygende forestillinger med nogle dejlige publikummer, som også hjalp med at rydde op fredag aften – som traditionen foreskriver på Ladelund.

Se videoer fra ugen på vores youtube kanal 🙂