hdjav.club

Ladelund Rock

Fuld skrald på musikken

Ladelund Rock

Traditionen tro afholder Ladelund det årlige musikevent – Ladelund Rock. Her bliver landsdelens efterskoler inviteret til at deltage med deres musikhold. I år havde vore trofaste naboskole Askov Efterskole samt Sundeved Efterskole valgt at deltage. På Sundeved er det for øvrigt vores tidligere elev Rasmus Sort, der er musiklærer- det er da lidt sjovt. Udover de to skoler deltog også 7ATEM – et metal band fra Ribe, Badub – et jazzband fra Brørup/Vejen, Vejen Produktionsskole og musikskolens sammenspilshold fra Brørup. Ladelund stillede op med deres tre bands; Tøphlerne, The Bulgurs og De Blå tarteletter.

Alle mand ydede en indsats

Perfekt afvikling

Fredagen før arrangementet fik vi sat scene, lys og lyd op, samt øvet på scenen. Lørdag formiddag var hele weekendholdet i gang med at gøre gymnastiksalen klar til et spillested med gulvtæppe, sofaer, publikumspladser m.m.

Kl. 13 bød værterne Anders, Ida og Marthina velkommen og herefter var der musik på scenen indtil kl. 18. Mellem hvert band var der liveinterview bag scenen med det band, der lige havde spillet. Dette kunne ses og høres på storskærmen bag ved scenen. Hele arrangementet kunne også opleves hjemme i stuerne, da det blev livestreamet.

Det er musiklinjen og medielinjen, der står for festivalen – godt hjulpet af alle weekendeleverne.