hdjav.club

Grundlovsdag på LE

Grundlovsdag

5. juni

5. juni gik hele Danmark i stemmeboksen for at hylde demokratiet, og fortsatte fejringen til diverse grundlovsarrangementer – som på Ladelund. Ligesom både skolens linjefag og elev- og lærerflok afspejler, er Ladelund en skole der favner mange forskellige individer. Dette blev tydeligt, da eleverne satte kryds efter valgmødet d. 3. juni, hvor næsten alle partier var repræsenteret. Selvom vi er fælles om meget, er der også plads til at tænke – og være – anderledes på Ladelund.

Til årets grundlovsmøde var taleren Emma Holten, som i offentligheden er blevet kendt som feministisk aktivist og debattør, og som også havde udgangspunkt i nye tanker. Hun tog fat i dagens tredje begivenhed, nemlig fars dag, og gav i sin tale et indblik i den nyfeministiske bølges mission om at gøre opmærksom på alle undertrykkende strukturer – også af fædres ret til at være omsorgsfulde og kærlige forældre – ikke bare skaffedyr.

Efter tale og sange blev solen nydt i gårdmiljøet med skøn dannebrogslagkage, kaffe og musikalsk underholdning fra skolens musiklinje. Vi siger tak for en god dag, og for et godt samarbejde med Malt/Folding pastorat